One of Jutlands first writers, oldschool Eljay aka Lars Jensen aka L Ron Harald has a show opening tomorrow at GraffitiGalleriet in Copenhagen.
We caught up with him to have a little talk about the new show, his past and his hometown Sønderborg.

Waffen für die frauen @ Graffiti Galleriet Facebook event here.

Read the interview IN DANISH after the bounce!

ILG: Yo L Ron, fortæl lidt om din nye udstilling.

L Ron: Da jeg første gang udstillede i Graffiti-galleriet for to år siden, var det med værker der, indrømmet, var blevet til uden den helt store selvransagelse endsige gennemtænkt idébaggrund. Der var mest tale om lærreder, der var blevet til i den tid hvor vinterens mørke og kulde besværliggjorde meget andet end hurtige sølvpieces, som jeg ikke finder den store tilfredsstillelse i at udføre.

Det var spøjse optrin frosset og fasthold, en grøn smølf der doggystylede en frodig sort babe, retro-scenarioer bestående af pin-up piger med ‘højt hår’, blandet med graff-lettering, osv. Mest af alt var det en art eksperimenterende øvelser udi at kombinere forskellige
modsatrettede visuelle energiblokke, og med det formål at blive en bedre character-maler. Det havde på intet tidspunkt været min intension eller målsætning at tingene skulle på udstilling eller sælges. Det var ambitiøst spraglet hygge-terapi, som Jeppe og Jeanett fra Graffiti-galleriet kom på sporet af, og tilbød at udstille.

Det var jeg naturligvis glad for, selv om det somsagt ikke havde været ambitionen med fremstillingen af billederne. Jeg solgte en håndfuld lærreder, tjente lidt penge, fik lunkne anmeldelser, og spredte kommentarer fra andre graff-malere om at de havde svært ved at finde koblingen til kulturen i værkerne…

To ting er meget anderledes ved den udstilling der åbner i morgen; For det første er der et helt defineret, overordnet tema, som ca. halvdelen af billederne oppebærer – afstandtagen til (sexuel) udnyttelse af kvinder. Dernæst er der en hel del mere at komme efter for style nutz, letterfreaks og andre, der kender og elsker graffitiens æstetiske særkender. Jeg har nemlig bemalet en serie halvstore trafikskilte med bogstaver og characters, der i al ubeskedenhed burde kunne levere liren til de der er græsk-katolske med politisk korrekte mærkesager…

Især mine aflange byskilte synes jeg er blevet pænt strunke og spændstige, med en bemaling der bringer mindelser om opbygningen af typisk en two namer wholecar med figur. YES – eye know – der er lysår fra et jysk byskilt til New Yorker-heltenes sublime kompositioner på siderne af Det Store Æbles rullende stålorme!!:-) Men synes dog det bringer lidt flavor til fadet, at disse skiltes helhed kan udløse lidt reminiscens om de vogne, vi alle kender og elsker. Og så synes jeg, at det utraditionelle valg af ‘lærred’, altså store, golde metalskilte, bidrager med et anstrøg af autencitet, som et grundmalet og opspændt stykke textil fra Kina ikke matcher..

Men step til Galleriet og tjek svineriet ud selv! Jeg vil selvsagt blive glad for at se så mange skrivere, bombere, piecere, malere, muralister, whatever, til åbningen. Hvis ikke ovennævnte har fanget din interesse, er der jo altid de særdeles prisrimelige, lunkne dåseøl at sutte på…. Håber vi ses!!

ILG: Fortæl lidt om Sønderborg og hvordan det hele startede.

L Ron: Det sted jeg altid har malet mest, er den store, spændstigt skumle beton-maze, som p-kælderen bag kvickly i sønderborg udgør. Stedet er overdækket, men med god lufttilstrømning fra tre forskellige adgangsveje. Et pragtfuldt sted at folde sig ud hele året rundt med graff. Jeg er uden nogen sammenligning dén der har malet mest dernede, både ved graffitiens ankomst til DK i form a crime-pieces, og senere, efter legaliseringen af stedet, på en mere afslappet vis. Omkring 750 pieces er det blevet til fra min hånd der nede alene.

Character + Lone Rider af Eljay, Sønderborg 1987

Beton-hulen har altid været lig med ‘undergrund’ i Sønderbog. Breakere, skatere, punkere, punks pimps & prostitutes… Alle har de haft deres gang på dette sted, hvis atmosfære foruroliger nogle, og trigger aerosol-ætsede intellekter som mit..

Visse af væggene har jeg malet over 30 gange over et tidsmæssigt span på 26 år. Jeg debuterede dernede med et stort, rødt grønt og sort crime-piece hvor der stod ‘rock on’, i ’84. Desværre har onde, destruktive mennesker besluttet at jævne dette lille stykke af heaven med jorden, og opføre en stor led klods af et kapital-krejlende butikskompleks. Jeg har dog planer om at lænke mig til én af pillerne dernede med et selvmordsbomber-bælte på demolition-day… jeg er 43 nu, men elsker om muligt at male endnu mere end for say 10-15 år siden, hvor jeg ellers også bragede godt op, primært i sønderjylland, samt enkelte steder i nordtyskland. Jeg er de seneste par år begyndt at lave mange characters, og nyder opprioriteringen af denne ædle aerosol-æstetiske disciplin meget.

Eljay, Sønderborg 1987. Er inspireret delvist af Futura 2000 og hans ting, delvist af den ‘hollandske’ – Mode2’ske bogstavstil, der dominerede i de år. det er jo lavet udelukkende med Quick-cans og standarddyser, ting tog tid dengang…. jeg forsøgte også at indarbejde elementer fra New York’sk klassisk computerrock wildstyle, men uden den som regel massive 3d der hører til denne skønne stil, der jo herhjemme nok finest repræsenteres af Sabe – min all time ‘King’ om nogen, på den danske scene.

Eljay, Sønderborg 1998. Denne her er en tilbagevenden til en mere universel bogstavstil, tydeligt inspireret af især mesteren Bates, der dengang var up and coming, og som jeg hang ud med ind i mellem, når jeg var på ‘studietur’ i Kbh. jeg var så heldig at blive optaget i det klassiske københavner-crew PCP, og hentede megen inspiration og lærdom fra disse skrappe kids..

Graff rules, og denne helt igennem heftige og højkulørte ekstrem-kultur vil ALTID vinde over vanetænkende salonkunstneres ‘bedrevidende’ hovedrysten og nedgørelse, samt et omkringliggende samfund, der forsøger at absorbere, uskadeliggøre, kastrere, og trække tænderne ud på Farvernes Oprør.

Mediernes udbredte hetz mod graff-bevægelsen blev, da den var værst, godt og grundigt fodret med afsindige usandheder og overdrivelser fra den notoriske lystløgner Lennart Faust, der også fungerede som politiets ‘ekspert’vidne i wholecar retssagen mod Bryx og jeg. Vi blev, på trods af lusede Lennarts listige løgne, frikendt. Vi står endnu, så også lade Lennart overlevede både vores straffeattester, og kulturen som helhed – i bogstaveligste forstand…

Jeg var så heldig, i den tid jeg var bosat i Århus, at få støtte fra byens filmværksted til at skyde, producere og klippe den 90 minutter lange doku-flick ‘Something’s Rotten’, der kommer bredt omkring en meget stor del af den danske graff-scene. Med venlig hjælp fra Jeppe Westrup fra Graffiti Galleriet i København, er et begrænset oplag af filmen blevet hevet over på dvd-skiver. Den kan købes ved henv. til Graffiti Galleriet, eller hos mig, der kan kontaktes på flg. mail-adr: LRONHARALD@GMAIL.COM.

Solide shoutouts til alle der gør deres ting med stolthed og skillz indenfor graff-kulturen, gamle som nytilkomne. Let’s keep this planet rockin’! Eljay/L:Ron/Lars Jensen, TCB- PCP- og Neon Maniax crew ya’ll:-D

Photos via Graffiti Galleriet and Rememberbackthen.com

The Crush by Eljay, Sønderborg 1988